Tre nomineringer, tre tanker bag – og en kæmpe anerkendelse
Jeg er netop blevet nomineret med hele tre produkter, som alle er skabt ud fra mine egne idéer, visioner og et ønske om at udvikle produkter, der virkelig gør en forskel.
At blive nomineret til Pro Age Awards 2026 er selvfølgelig en stor ære i sig selv. Men når jeg ser tilbage på den rejse, der ligger bag hvert enkelt produkt, betyder anerkendelsen faktisk endnu mere. For det er kun en lille procentdel af de produkter, som bliver indstillet, der ender med at blive udvalgt.
Derfor føles det som et vigtigt skulderklap. Ikke kun til produkterne, men også til alle de tanker, tests, justeringer og beslutninger, der ligger bag alle mine produkter. Nogle gange får man lige det lille tegn på, at man er på vej i den rigtige retning – og sådan føles disse nomineringer for mig.
For lidt over et år siden var SKINlight VITAL blot en idé i mit hoved.
Jeg ønskede at udvikle et produkt, der kunne kombinere avanceret lysterapiteknologi med brugervenlighed og komfort – et produkt, der gjorde det nemt at arbejde målrettet med både hovedbundens sundhed og hårets vækstbetingelser hjemmefra.
I dag er SKINlight VITAL blevet til virkelighed, og derfor betyder det utrolig meget for mig, at produktet allerede er blevet nomineret til Pro Age Favoritter 2026.
SKINlight VITAL er et specialdesignet lysterapi-hårbånd med multispektrale NIR- og NIR-A-bølgelængder, udviklet til at understøtte hårvækst, styrke hovedbundens miljø og skabe optimale betingelser for sunde hårsække – også de dybere liggende.
Samtidig er behandlingen udviklet til at hjælpe med at berolige tør, sensitiv og irriteret hud omkring hårgrænsen og ørerne, hvor mange oplever udfordringer.
En vigtig del af udviklingen har været at skabe et produkt, der passer ind i hverdagen. Derfor er SKINlight VITAL 100 % trådløs og designet til at være både enkel og behagelig at anvende.
For at opnå de bedst mulige resultater udviklede jeg efterfølgende SKINlight HAIR Serum som det perfekte supplement til lysterapien. Hvor SKINlight VITAL arbejder med kontrollerede bølgelængder, tilfører serummet målrettede aktive ingredienser til hovedbunden. Sammen udgør de et stærkt makkerpar for en mere helhedsorienteret tilgang til hår og hovedbund.
SKINlight HAIR Serum er også blandt de nominerede ved Pro Age Favoritter 2026.
Et serum udviklet til at arbejde i synergi med SKINlight VITAL lysterapi. Hvor lysterapien hjælper med at aktivere hårsække og understøtte hovedbundens funktioner, bidrager serummet med målrettede aktive ingredienser, der plejer og understøtter hovedbunden dag efter dag.
SKINlight HAIR er udviklet som et højtkoncentreret serum målrettet hovedbundens sundhed, balance og velvære.
Formlen kombinerer den klinisk dokumenterede peptide Capixyl™ med blandt andet rødkløverekstrakt, niacinamid, ectoin og hyaluronsyre. Ingredienserne er nøje udvalgt for deres evne til at understøtte hovedbundens naturlige miljø, tilføre fugt, styrke hudbarrieren og skabe de bedst mulige betingelser for et sundt og stærkt hår.
Det glæder mig særligt meget, fordi produktet bygger på en filosofi jeg selv ser fungerer: Nemlig at sundt hår starter med en sund hovedbund i balance.
Resultatet er en holistisk tilgang til hår og hovedbund, hvor teknologi og aktiv skincare arbejder sammen.
Også til den mere problemfyldte og udfordrede hovedbund med rød skællende og kløende hud, i og omkring tindinger, øre og inden i øret.
At se SKINlight HAIR blandt de nominerede gør mig både stolt og taknemmelig. For dette serum er ikke bare endnu et hårserum…
det er AKTIV SKINCARE til hovedbunden
Den tredje nominering går til SKINNano – et produkt, som jeg også selv bruger flittigt.
Jeg har altid været fascineret af, hvordan teknologi kan bruges til at forbedre resultaterne af vores hudpleje, og SKINNano er et godt eksempel på netop det.
SKINNano er udviklet med innovativ nano-infusion teknologi, som hjælper med at føre din serum dybere ned i hudens øverste lag. Via ultrablide nano-siliciumspidser dannes der midlertidige mikrokanaler i huden, som gør det muligt at udnytte hudplejeingredienserne langt bedre end ved almindelig påføring på hudens overflade.
Det betyder, at huden får optimale betingelser for at optage de aktive ingredienser, og at du kan få endnu mere ud af de serummer, du allerede elsker at bruge.
Resultatet er en hud med mere glød, forbedret fugtbalance og en mere ensartet hudstruktur. Samtidig er behandlingen både skånsom og behagelig – uden ubehag eller nedetid – hvilket gør den velegnet til selv sensitiv hud og en skånsom hjemmebehandling.
For mig er SKINNano et produkt, der kombinerer innovation, brugervenlighed og synlige resultater. Derfor betyder det ekstra meget, at produktet nu er nomineret til Pro Age Favoritter 2026.
Og du kan godt begynde at glæde dig til sensommeren. Der udkommer jeg nemlig med et nyt udviklet produkt, til brug sammen med din SKINNano pen OG dit favorit SKINlight lysterapi.


